torsdag den 16. december 2010

Dissekering af blæksprutter med min klasse


Mr. Fogiliano - min science lærer

Min klasse skulle dissekere blæksprutter i science. Det var rigtig sejt fordi vi fik lov til at tage leveren, gellerne, hjertet, blæksækken, the eyeballs og the beak ud.






Matan og Mads

Vi skulle være i grupper og jeg var med Mads og Matan, de er to af mine gode venner. Jeg ville gerne prøve det igen, fordi man lærer meget af det og så er det også sjovt at gøre det.


Det sorte nederest i billedet er en af gellerne og lige ovenover er det blæksækken

Jeg lavede næsten ikke noget fordi jeg tog billeder, men jeg tog det sejeste ud "blæksækken". Da vi var færdige skrev vi vores navne med blækken fra blæksprutten.



søndag den 5. december 2010

Marius TO år!

Så blev Marius to år den 12. November - som tiden den går.  Camilla og Mathilde var imidlertid i Danmark så vi blev enige om at rykke hans fødselsdag til de var hjemme. Så lørdag den 27. november var der flag på bordet og der blev sunget. (Vi vækkede ham nu ikke med sang for så skal man godt nok tidligt op....).


Marius synes det var fedt med flag og sang. Mathilde måtte hjælpe ham lidt på vej med den første gave, som viste sig at indeholde en masse fine plasticdyr. Herunder to elefanter som Marius jo elsker meget højt. Så til Mathildes store fortrydelse glemte Marius alt om de resterende gaver. Efter lidt tid fik hun lokket ham til at åbne den næste, som indeholdt en Kaj og Andrea bog der kunne spille andreas sang når man trykkede på en knap. TAK for det Morfar og Magrethe - den sang har vi så hørt mange gange siden hen :-).  Der var også en DVD med Kaj og Andrea, så de gamle tøjdyr har virkelig fået en rennaisance i Tanzania. Sidst men ikke mindst var der en malebog og fede farveblyanter - der er blevet tegnet en hel del siden.

mandag den 29. november 2010

Mathildes hverdag på IST (International school of Tanganyika)

Tre danskere - Julie, Oliver og Mathilde
Mathilde startede i grade 4 (svarende til 3. klasse i Dk) i august i år og er blandt de ældste elever på IST Elementary school, som går op til grade 5. Emil er startet i grade 6 og går derfor nu på IST secondary school, som ligger et andet sted i byen hvilket giver en logistisk udfordring om morgenen.

Der er omkring 500 elever på elementary og eleverne repræsenterer 55 nationaliteter (i år er der 6 danskere). Dvs at eleverne kommer med meget forskellig baggrund kulturelt og skolemæssigt. IST gør meget ud af at værdsætte de mange forskellige kulturbaggrunde blandt andet ved den årlige "International Day".

Parade
På International Day klæder eleverne sig tøj, som repræsenterer deres land. Alle landene er med i en stor parade, som ender i gymnastiksalen, hvor der er optræden, dans og musik fra forskellige lande. Herudover har hvert land en stand med ting (ofte spiselige) som repræsenterer deres land, som elever og gæster kan besøge. Danmarks stand bestod af: bygge legofigurer på tid, flette julehjerter og så lidt sødt til ganen Drømmekage fra Brovst!    




Nogle af de skønne gudinder (i midten er det Mathildes veninde Julie)
I grade 4 har de lige afsluttet et tema om græsk teater og mytologi, hvilket udmundede sig i en optræden på den ugentlige assembly. Her kæmpede de græske guder og gudinder mod hinanden i jeopardy og dem der ikke kunne svare blev sendt til "Under world"....

De sluttede af med en fantastisk sang på melodien "Venus" af Bananarama fra 80'erne, som kan opleves på følgende link: http://istgrade4.wordpress.com/

fredag den 19. november 2010

Vandring i Udzungwa Mountains

I oktober var vi på safari sammen med Sven, Magrethe og Charlotte, som var og besøge os. Vi kørte til Mikumi National Park, som ligger 5 timers kørsel vest for Dar. Det er ikke den bedste årstid for safari i Mikumi, da det er meget tørt og mange af dyrerne søger andre steder hen. Vi så dog mange forskellige dyr, men ikke så tæt på og ikke i så store flokke.

Vi kørte derfor en af dagene videre vest på for at se noget andet end den afsvedende savanne. Vi kom gennem Kiloberi dalen, hvor de dyrker sukkerrør og videre til Udzungwa Mountains National Park.
Vandpause - nyder udsigten til vandfaldet
Vi valgte selvfølgelig at gå til toppen af vandfaldet. Længde mæssigt var det ikke langt, men meget stejlt og vi steg 400 højdemeter fra bund til toppen af vandfaldet. En optur der fik sveden frem på panden og derefter værdsatte man virkelig sin medbragte lunchbox.  

Frokost på toppen

Ved vandfaldets top fik vi selskab af en tanzaniask skoleklasse, som så ud som om at de lige var stået ud af en bus. De svedte overhovedet ikke og mange var i ført cowboy bukser og små flade gymnastik sko. Men da der ikke kører busser til toppen må vi bare konstatere at de måske var i en lille bitte smule bedre form en os....

Flot udsigt ud over sukkerrørs markerne



Kyllinger eller muskelmænd????

Gaaaaaaaaaaaaab - man blir lidt træt


 








Besøg fra Danmark

Hele oktober måned har vi haft besøg fra Danmark.
Første hold var Pernille, Ole, Kasper og Jeppe, som kom den lange vej til Tanzania og der var selvfølgelig lagt et stramt program, så de kunne nå at se og opleve så meget som muligt af Tanzanias fantastisk natur og kultur.  

Stone Town - mændene venter på tøserne, som er inde og shoppe

Vi skulle selvfølgelig en tur til Zanzibar, hvor vi tilbragte de første to dage i Stone town. Selvom vi har været der før farede vi vildt i de små gader et par gange hver dag, men heldigvis er det ikke større end man til sidst finder vejen tilbage til hotellet.  

Så glad bliver man af at være i Tanzania!
 

Solnedgang på Zanzibar

Familien "palme-flet" på Spice-tour på Zanzibar

Jeppe tilbragte det meste af ferien i vandet i ført svømmebriller, badering og vinger

Alle børnene fik flotte Henna-tatoveringer

torsdag den 23. september 2010

Tur til Morogoro

Vi er så heldige også at kunne nyde gavn af de muslimiske helligedag her Tanzania. Så i forbindelse med Ramadanens afslutning (Eid) havde skolen lukket og derfor tog vi en forlænget weekend til byen Morogoro, som ligger 200 km vest for Dar Es Salaam.

Byen Morogoro er i sig selv ikke noget særligt, men omgivelserne er helt fantastiske. Byen ligger for foden af Uluguru Mountains og er derudover omgivet af marker med sukkerrør, ...

Familien samlet
Turens højdepunkt var at vi skulle op og vandre i Uluguru bjergene. Med en guide gik det stejlt opad i ca. 1,5 time indtil vi kom til en lille landsby der hedder Choma som lå lige ved et meget idyllisk vandfald. Her sad vi og nød en kiks og en kop dejlig koldt vand. Der var en masse børn i landsbyen, og guiden fortalte at børnenes skole ligger for foden af bjerget hvor vi startede vores optur. Børnene går altså 1 time ned af bjerget om morgenen og 1,5 time op af bjerget om eftermiddagen hver dag. Skolen har 400 elever og der er 5 lærere – så Emil og Mathilde erkendte at de nok ikke havde så meget at klage over.
En lille reminder om at der er præsidentvalg fandt vi på en bjergskråning. Læserne med de skarpe briller vil bemærke et grønt flag veje over det lille hus. Det er Chama Cha Mapinduzis farve. De er det siddende regeringsparti og er ganske sikre på genvalg - og de har ihverfald bjergbondens støtte.

onsdag den 1. september 2010

Mathilde på skildpaddetur

Mathilde har sammen med sine gode veninde Julie og hendes far været en tur på South Beach (1 times kørsel syd for Dar) for at se en Seaturtle rede klække.







Havskildpadderne er en truede dyreart fordi menneskene jager dem for at lave parfume, bruge deres skjold til udsmykning, spise deres æg. Desuden bliver havskilpadderne fanget i fiskernes net.
Organisationen "Sea Sense" hjælper de truede havskildpadderne blandet andet ved at beskytte deres redder på stranden. "Sea Sense" arrangerer ture til South Beach hvor man så kan komme og se æggene klække og de små havskildpadders første rejse ud til havet.

Der går 55 dage fra havskildpadden lægger æggene til de klækkes og folkene fra "Sea Sense", som holder øje med redderne, kan med stor nøjagtighed forudse hvilken dag æggene klækker.

Der er omkring 100 æg i en rede. Det er lidt mærkeligt at tænke på om 30 år kommer de selv samme havskildpadder tilbage til den samme strand for selv at lægge æg....

søndag den 29. august 2010

"Plantageejerne avler"


I vores frugt/grøntsagsplantage på Mkadini road bliver der gødet med "Manure" (kolort) og det er noget, der virker. På under 1 år er vores bananpalmerne og papayatræerne vokset fuldstændig vildt. Især henover sommeren (vinteren i Tanzania) imens vi var i Danmark er de nu begyndt at bære frugt. Denne udvikling har vi forsøgt illustrere med et før og efter billede. Det første billede viser et af papayatræerne som vi plantede det for et år siden og billedet med Mathilde viser hvad det er blevet til.
Derudover havde vores gartner Lauriano sået tomater, auberginer og græskar. Vi har allerede fået vores første tomater og der er nu udsigt til at vi inden for en overskuelig fremtid skal høste vores første klase bananer - det glæder vi os til!







Papajafrugter





tirsdag den 17. august 2010

På cykeltur i Dar Es Salaam

Det er ikke meget familien Klim/Hansen har fået cyklet det sidste års tid måske lige på nær Mikkel, som har cyklet til og fra ambassaden. Men i søndags blev vi inviteret med på cykeltur i Dar og så måtte vi jo ud og finde cyklerne frem af garagen, hvor de stadig stod pakket ind i pap og papir.
Det er foretagnet "Afri roots" som arrangerer guidede cykelture rundt i dele af Dar, som man ikke lige ser hverdag - "The real Dar" som vores guide beskrev det! Og vi havde ikke kørt mere end 5 min før ingen af os anede hvor vi befandt os. Vi var ni "wazungu" (betegnelse for hvide europæer) og tre tanzanianske guider.














10 % af turen foregik på asfaltvej resten på meget ujævne og smalle grusveje og mange steder måtte vi trække cyklerne. Der var indlagt en del stop undervejs hvor vi besøgte en mand der solgte kaffe lavet på frisk ristede bønner (vi fik lov til at male bønnerne i en morter), et traditionelt swahili hus hvor der bor 6 familier (hvor vi fik serveret chapati), en hjemmebiograf som bestod af et mørkt rum og et gammelt fjernsyn, en dame der lavede naturmedicin blandt andet på hyæneeskrementer ("fisi"), og sidst men ikke mindst det lokale marked som for "de fremmede" er ganske overvældende med et virvar af mennesker der vrimler frem og tilbage imellem et utal af boder. (og ja- vi ved godt at appelsinbilledet ikke ligefrem giver indryk af hektisk aktivitet)



Det var en rigtig fin tur hvor vi fik set en masse af Dar uden at vi følte os anmasende. Men 9 hvide på cykler kan stadig få folk til at stimle sammen og børnene til at råbe "wazungu, Wazungu, Wazungu" når vi kører forbi.

Efter en frokost på en lokal bar sluttede vi af med en velfortjent øl hjemme hos Jesper og Lene! 20 km på grusveje giver ømme numser når man ikke er vant til at cykle!




fredag den 6. august 2010

Mathildes Fødselsdag

Mathildes fødselsdag blev holdt i Sverige sammen med Andreas, August, Marie, Hjalte, Kaare, Emil og Marius og alle deres forældre. Jeg fik gode gaver - frys-selv-is bokse, "Danmarksspillet", bøger, skoletaske, papir & tuscher, fodboldkort, tøj og meget andet.


Vi var ude at spille minigolf - jeg kom på 3. pladsen - og så var der is til alle! Så kørte vi hjem og fik frys-selv-is og til aftensmad fik vi lasagne, som jeg havde bestilt.


Vores skattejagt var sjov! "Kagetyven" og "Flødeøret" havde stjålet de ting vi skulle lave lagkage af. For at få dem tilbage skulle vi løse nogle opgaver. Først var der en spand med vand og vi skulle flytte vandet over i en anden spand et stykke væk. Mig, Emil og Andreas fik kun et ark papir hver som vi måtte lave en kop af. De små fik en kop og øse - strengt!




Så skulle vi over og skyde med vandpistoler for at slukke fyrfadslys og til sidst skulle vi spise ulækre madder - der var blandt andet makrel i tomat, vingummi, skinke, youghurt, remoulade og syltetøj!!


Hver gang vi klarede en opgave fik vi et spor og til sidst fandt vi kagedelene nede i kælderen. Så lavede vi lagkager!!!

Sommerferie i DK

Så er vi tilbage i Dar Es Salaam og kan kigge tilbage på en begivenhedsrig sommer i Danmark, hvor vi har fået mødt en frygtelig masse af vores dejlige venner og familie. Skønt, dejligt, nostalgisk, men også ganske hektiskt. Vi regnede ud at Emil og Mathilde har sovet 11 forskellige steder.

Den danske sommer viste sig fra sin bedste side fra den dag vi satte vores fødder på den danske muld og det dejlige vejr fortsatte hele perioden ud, det blev dog lidt ustadigt mod enden - vi håber ikke vi har taget al det gode vejr med til Tanzania.....

Vi har nydt de lyse danske sommeraftener, men Mikkel må dog indrømme at han er blevet lidt kuldskær efter et år i Afrika og måtte både have trøje og tæppe på, når solen gik ned.

Tilbage i Skolen
De første 14 dage arbejdede Mikkel fortsat i Dar Es Salaam, mens Camilla og ungerne besøgte Allerød. Emil og Mathilde var tilbage og besøge deres gamle klasser.

Emil beretter:
Den første uge i Danmark var vi (Mathilde og Emil) på besøg på Engholmskolen for at møde vores venner.
Jeg var på besøg i 4.c og det var rigtig fedt at gense alle kammeraterne. Mathilde var på besøg i 3.a og hun hyggede sig rigtig meget med sine venner. Vi deltog også i timerne og jeg var blandt andet til sløjd, hvor jeg lavede en ”brummer”. Mathilde var på tur med klassen til Frilandsmuseet.

Når vi skulle hjem fra skole tog vi bussen til Hammersholt hvor vi boede hos morfar og Maggi. Vi legede med mange venner uden for skoletid. Jeg nåede at besøge Gustav, Tobias, Søren, Alexander og Philip.

Lønstrup
Vi var et hurtigt smut i Lønstrup, hvor vi nød nogle dejlige solrige dage i sommerhuset sammen med farmor og farfar. Vi gik ture, badede i det ISKOLDE Vesterhav, besøgte oldemor Ellen, spiste store is og lavede huler....

Agersø - sommerhus tur med Morfar og Magrethe
Aftendukkert i meget koldt vand, Graven efter sandorme, Fisketur i morfars og Hr. Madsens båd, fangst = 5 torsk, isspisning på havnen,

Søderåsen - I sommerhus med Anders, Camilla, Karl og Ida Magda
Varmerekord i Sverige, Friluftsbad, bål og snobrød, jordgubbar, gåtur, bygning af dæmning

Fårevejle - Fætter Kristoffers navngivningsfest
Grill, strand, badning, mange mennesker og ekstrem mange babyer og børn, konkurrencer (Mathildes hold vandt), helstegt pattegris og lam - nums, fodbold, børne talentshow,

Ødegård i Sverige (Torben & Bodil's hus)
Gode venner, Mad i lange lange baner (som sædvanlig), Shoppingcentre (????), Settlers, pandekager, lille Kaare, "skål", Mathildes fødselsdag, hindbær- og blåbærplukning, Vaffelstuga, Verdensmesterskaberne i fodbold børn mod de voksne - tæt sejr til børnene på 15-13 - børnene vandt lagkage!, INGEN myggestik!!!!!!

















Gåtur til havet i Lønstrup




En meget smilende fætter Kristoffer




Marius var til tider en smule "tummelumsk" over alle de nye mennesker og steder, men hvis han bare fik lov at vande i haven, støvesuge eller spille bold, så var det egentlig ok..... (der blev også støvsuget uden for)