fredag den 6. august 2010

Mathildes Fødselsdag

Mathildes fødselsdag blev holdt i Sverige sammen med Andreas, August, Marie, Hjalte, Kaare, Emil og Marius og alle deres forældre. Jeg fik gode gaver - frys-selv-is bokse, "Danmarksspillet", bøger, skoletaske, papir & tuscher, fodboldkort, tøj og meget andet.


Vi var ude at spille minigolf - jeg kom på 3. pladsen - og så var der is til alle! Så kørte vi hjem og fik frys-selv-is og til aftensmad fik vi lasagne, som jeg havde bestilt.


Vores skattejagt var sjov! "Kagetyven" og "Flødeøret" havde stjålet de ting vi skulle lave lagkage af. For at få dem tilbage skulle vi løse nogle opgaver. Først var der en spand med vand og vi skulle flytte vandet over i en anden spand et stykke væk. Mig, Emil og Andreas fik kun et ark papir hver som vi måtte lave en kop af. De små fik en kop og øse - strengt!




Så skulle vi over og skyde med vandpistoler for at slukke fyrfadslys og til sidst skulle vi spise ulækre madder - der var blandt andet makrel i tomat, vingummi, skinke, youghurt, remoulade og syltetøj!!


Hver gang vi klarede en opgave fik vi et spor og til sidst fandt vi kagedelene nede i kælderen. Så lavede vi lagkager!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar