fredag den 20. april 2012

Mr. Gold er kommet til byen

Så fik Mikkel også syet et jakkesæt. Man bliver vel lidt excentrisk med aldren....



Det har ikke været i brug endnu, men vi glæder os til at se det i aktion!

søndag den 8. april 2012

The Faraja Women's centre

I Februar fik vi besøg af Marie (Mikkels lillebrors (Søren) kones kusine) fra Danmark, som skulle ned og arbejde på en børnehave/skole her i Tanzania. Efter et par ugers sigthseeing i Dar rejste Marie til Arusha, hvor hun skulle arbejde. På vores påsketur til Serengeti besøgte vi Marie og alle hendes dejlige unger. Marie hyggede sig!

Marie

Ulriks videooptagelser af børnene vakte stor begjestring



Det viste sig ikke bare at være en børnehave/pre-school, men også et center for piger, der på den ene eller anden måde har været ude for nogle grimme ting og ikke har andre steder at gå hen. Centeret giver dem 1 års skrædder- eller køkkenuddannelse, som så forhåbentligt er nok til at de kan starte et nyt liv. For at komplicere tingene har mange af pigerne små børn, som blandt andet er dem der går i vuggestue/børnehave afdelingen. "Unge mødre” får lige pludselig en helt anden betydning – måske der skulle laves en ny TV produktion.
Dorte, Ellen og en gruppe af pigerne
Mikkel er i øjeblikket med til at designe et program, som arbejder med kønsligestilling og dette inkluderer en komponent omkring ”gender based violence” – og med besøget hos Marie blev der lige tilføjet lidt kød og blod til det arbejde!
Se mere på http://www.thefarajacentre.org/

The Big Five!!!

Så lykkedes det!!! Det er en nødvendighed når man bor i et land som Tanzania og tager på safari, at man har set ”The big five”. The big five er løve, Næsehorn, Bøffel, Elefant og Leopard. De første fire så vi på de første safarier, men leoparden blev ved med at gemme sig for os. Så da vi drog afsted på tur til Serengeti i påsken var det også for at gøre endnu et forsøg på at spotte et prikket kattedyr oppe i et træ.

Vi har på denne tur set helt vildt mange dyr i et helt fantastisk setting – løver i træer, ikke mindre end fem næsehorn, store flokke af zebraer inklusiv en der lige var nedlagt af løver, en løvejagt på to gnuer – som dog mislykkedes, store mængder af hyæner, giraffer, aber med blå kugler, aber der sloges ..... men men men ingen leopard.... :-(!!

Den sidste dag på vej videre skulle der gøres endnu et sidste forsøg, og denne gang var der bid!! Leoparden lå godt gemt på en gren i et træ og der var ikke meget af den vi kunne se. Men så kom en lille pumba gående og leoparden fattede helt klart interesse for lidt grisekotelet. Men pumba lugtede lunten og stak af - dramaet udeblev. Leoparden havde dog fået stimuleret appetitten og hoppede ned af træet for, i følge vores guide, at gå på jagt. Herefter mistede vi visuel kontakt med dyret. Vores til lejligheden medbragte professionelle fotograf fumlede desværre med udstyret da leoparden rykkede, så den fotografiske dokumentation er sparsom.



Heldigvis var Marius også ombord i bilen og han holdt hovedet koldt og det lykkedes ham at tage en stribe billeder helt tæt på!




Gin Tonic og Settlers!

I februar måned fik vi længe ventet besøg fra Danmark. Torben, Bodil, Hjalte og Kaare kom et hurtigt smut forbi Tanzania. En 14 dages tur, hvor den skulle stå på gin tonics og Settlers (og så skulle de selvfølgelig også nå at se lidt af Tanzania).

Den første g&t'er på terassen
Udsigt fra vores hotelværelse
De startede ud med et par dage i Dar og prøvede at afklimatisere, især Kaare syntes godt nok at det var meget varmt. Efter et par dage tog vi færgen til Stone Town, hvor der var endnu varmere end i Dar, især i de små smalle gader, hvor der ikke var en vind der rørte sig. Et fascinerende virak - mennesker, smil, krinkelkroge, affald, turistfælder - dejligt! Dagen sluttede på Livingstone med kølige øl, mens Hjalte studerede særdeles indgående lastningen af en af færgerne.

Der er utrolig mange små butikker, som alle sælger stort set det samme til turisterne.

Bodil kastede sig ud i kregleriets kunst og forhandlede til højre og venstre. På et tidspunkt begyndte hun en ny taktik og prøvede at forhandle priserne op - ikke noget de handlende er vant til...

Den efterfølgende dag sejlede vi til Prison Island, hvor vi fik nærstuderet de MEGET store skildpadder, som man desværre ikke længere må fodre - der var åbenbart for mange turister der blev bidt...


Masser af tid i poolen og Hjalte blev bare supersej til at svømme!

Godt tilfreds


Og sidst men ikke mindst stod der spicetur på programmet, hvor hele familien VinterbyØster blev udstyret med flotte hatte!
Far og søn med flot palmeflet

Torben og Bodil nåede også et smut på Safari, som vi desværre ikke kunne tage med på. Vi må jo prøve at holde børnene lidt i skole og ja så var der også rigsrevisionen som skulle besøge ambassaden, så Mikkel havde lidt travlt.

Vi nød 14 dage i godt selskab som bare gik alt for hurtigt - og vi snakker ikke om hvem der vandt i Settlers :-( man er vel gæstfri....!!


Torben havde sit kamera med overalt og fik taget et par billeder, som vi glæder os meget til at se!