søndag den 8. april 2012

Gin Tonic og Settlers!

I februar måned fik vi længe ventet besøg fra Danmark. Torben, Bodil, Hjalte og Kaare kom et hurtigt smut forbi Tanzania. En 14 dages tur, hvor den skulle stå på gin tonics og Settlers (og så skulle de selvfølgelig også nå at se lidt af Tanzania).

Den første g&t'er på terassen
Udsigt fra vores hotelværelse
De startede ud med et par dage i Dar og prøvede at afklimatisere, især Kaare syntes godt nok at det var meget varmt. Efter et par dage tog vi færgen til Stone Town, hvor der var endnu varmere end i Dar, især i de små smalle gader, hvor der ikke var en vind der rørte sig. Et fascinerende virak - mennesker, smil, krinkelkroge, affald, turistfælder - dejligt! Dagen sluttede på Livingstone med kølige øl, mens Hjalte studerede særdeles indgående lastningen af en af færgerne.

Der er utrolig mange små butikker, som alle sælger stort set det samme til turisterne.

Bodil kastede sig ud i kregleriets kunst og forhandlede til højre og venstre. På et tidspunkt begyndte hun en ny taktik og prøvede at forhandle priserne op - ikke noget de handlende er vant til...

Den efterfølgende dag sejlede vi til Prison Island, hvor vi fik nærstuderet de MEGET store skildpadder, som man desværre ikke længere må fodre - der var åbenbart for mange turister der blev bidt...


Masser af tid i poolen og Hjalte blev bare supersej til at svømme!

Godt tilfreds


Og sidst men ikke mindst stod der spicetur på programmet, hvor hele familien VinterbyØster blev udstyret med flotte hatte!
Far og søn med flot palmeflet

Torben og Bodil nåede også et smut på Safari, som vi desværre ikke kunne tage med på. Vi må jo prøve at holde børnene lidt i skole og ja så var der også rigsrevisionen som skulle besøge ambassaden, så Mikkel havde lidt travlt.

Vi nød 14 dage i godt selskab som bare gik alt for hurtigt - og vi snakker ikke om hvem der vandt i Settlers :-( man er vel gæstfri....!!


Torben havde sit kamera med overalt og fik taget et par billeder, som vi glæder os meget til at se! 

1 kommentar:

  1. Fin opsamling på en super ferie, som ganske rigtig fløj afsted alt for hurtigt. Til de Settlers-interesserede kan oplyses på jeg helt uvant vandt i hvert fald to af spillene. Jeg var også begejstret for at Camilla tog mig med på en lokal løbetur i Dar, hvor jeg fik løbet gennem nogle kontrastrige områder. Men føj det var hot på løbe. Tak endnu der gang - glæder mig meget til I kommer hjem for good :-)

    SvarSlet