fredag den 6. august 2010

Sommerferie i DK

Så er vi tilbage i Dar Es Salaam og kan kigge tilbage på en begivenhedsrig sommer i Danmark, hvor vi har fået mødt en frygtelig masse af vores dejlige venner og familie. Skønt, dejligt, nostalgisk, men også ganske hektiskt. Vi regnede ud at Emil og Mathilde har sovet 11 forskellige steder.

Den danske sommer viste sig fra sin bedste side fra den dag vi satte vores fødder på den danske muld og det dejlige vejr fortsatte hele perioden ud, det blev dog lidt ustadigt mod enden - vi håber ikke vi har taget al det gode vejr med til Tanzania.....

Vi har nydt de lyse danske sommeraftener, men Mikkel må dog indrømme at han er blevet lidt kuldskær efter et år i Afrika og måtte både have trøje og tæppe på, når solen gik ned.

Tilbage i Skolen
De første 14 dage arbejdede Mikkel fortsat i Dar Es Salaam, mens Camilla og ungerne besøgte Allerød. Emil og Mathilde var tilbage og besøge deres gamle klasser.

Emil beretter:
Den første uge i Danmark var vi (Mathilde og Emil) på besøg på Engholmskolen for at møde vores venner.
Jeg var på besøg i 4.c og det var rigtig fedt at gense alle kammeraterne. Mathilde var på besøg i 3.a og hun hyggede sig rigtig meget med sine venner. Vi deltog også i timerne og jeg var blandt andet til sløjd, hvor jeg lavede en ”brummer”. Mathilde var på tur med klassen til Frilandsmuseet.

Når vi skulle hjem fra skole tog vi bussen til Hammersholt hvor vi boede hos morfar og Maggi. Vi legede med mange venner uden for skoletid. Jeg nåede at besøge Gustav, Tobias, Søren, Alexander og Philip.

Lønstrup
Vi var et hurtigt smut i Lønstrup, hvor vi nød nogle dejlige solrige dage i sommerhuset sammen med farmor og farfar. Vi gik ture, badede i det ISKOLDE Vesterhav, besøgte oldemor Ellen, spiste store is og lavede huler....

Agersø - sommerhus tur med Morfar og Magrethe
Aftendukkert i meget koldt vand, Graven efter sandorme, Fisketur i morfars og Hr. Madsens båd, fangst = 5 torsk, isspisning på havnen,

Søderåsen - I sommerhus med Anders, Camilla, Karl og Ida Magda
Varmerekord i Sverige, Friluftsbad, bål og snobrød, jordgubbar, gåtur, bygning af dæmning

Fårevejle - Fætter Kristoffers navngivningsfest
Grill, strand, badning, mange mennesker og ekstrem mange babyer og børn, konkurrencer (Mathildes hold vandt), helstegt pattegris og lam - nums, fodbold, børne talentshow,

Ødegård i Sverige (Torben & Bodil's hus)
Gode venner, Mad i lange lange baner (som sædvanlig), Shoppingcentre (????), Settlers, pandekager, lille Kaare, "skål", Mathildes fødselsdag, hindbær- og blåbærplukning, Vaffelstuga, Verdensmesterskaberne i fodbold børn mod de voksne - tæt sejr til børnene på 15-13 - børnene vandt lagkage!, INGEN myggestik!!!!!!

















Gåtur til havet i Lønstrup




En meget smilende fætter Kristoffer




Marius var til tider en smule "tummelumsk" over alle de nye mennesker og steder, men hvis han bare fik lov at vande i haven, støvesuge eller spille bold, så var det egentlig ok..... (der blev også støvsuget uden for)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar