Georgias bryllup



Juma na Georgia



Georgia har været vores housekeeper og nanny siden vi kom og hun har på mange måder været med til at gøre vores ophold i Tanzania rigtig dejligt. Alle som har været og besøge os har nydt godt af hendes friskbagte boller, frisklavet juice, skønne mad og hendes venlige væsen og gode humør. 

I januar i år kom hun og fortalte at hun skulle giftes til marts og i den forbindelse havde brug for tre ugers ferie for at forberede og planlægge brylluppet. Tre forfærdelige uger for os med madlavning og opvask ;-), men der var nu hellere ikke meget ferie over det for Georgias vedkommende - hun havde travlt med planlægningen! 

Georgia og hendes kommende mand har begge været gift før og ønskede bare en lille cermoni, men det var de respektive familier ikke helt enige i. De kom imidlertid frem til et kompromis og det blev til et lille bryllup i Tanzaniansk målstok, hvilket vil sige at der kun var inviteret 100 gæster til festen.  



Aftenens toastmaster





Vi var inviteret til kl 18, men af erfaring ved vi godt at ingen kommer kl. 18 slet ikke til et bryllup i Tanzania. Georgias veninde kom og fulgtes med os, så vi ankom ca. 18.45 og på daværende tidspunkt var der 5 gæster. Så vi måtte bare vente og tålmodigheden blev sat på prøve især hos Marius, som bare ville have kage. 



Brudeparret sad på et podium

Kl. 20.30 kom brudeparret og halvdelen af gæsterne var vel også ankommet - helt normalt blev vi fortalt. Derfra fulgte så en masse traditioner i form af taler fra familie og brudepar samt præsentation af alle gæsterne. Når man blev præsenteret fik man en meget stærk og varm projektør lige i hovedet og så skulle man rejse sig og danse med fejende armene over hovedet. Der blev generelt danset rigtig meget - ved en hver lejlighed, som bød sig var folk på dansegulvet og vrikke lidt med numsen.     

Kagen (som Georgia selvfølgelig selv havde lavet) bliver skåret

   Vi gik hjem kl. 21. 30 fordi børnene var meget trætte og skulle op i skole næste dag. På det tidspunkt havde vi ikke spist endnu og heller ikke "afleveret" gaven. Der blev derfor arrangeret en helt særlig event, hvor vi fik lov at overrække vores gave til brudeparret.

"Asante sana" for en fantastisk aften!



Georgias søstre i den blå og sorte kjole





Emils nye suit

Cool

Emil ønskede sig et jakkesæt i 13 års fødselsdagsgave. I Dar findes der rigtig mange meget dygtige skræddere, som kan sy alt fra pudebetræk og myggenet til store balkjoler og jakkesæt. Så på anbefaling af en kollega fandt vi Skrædder Sebastian omme i en baggård, i et lokale på ca. 5 m2, hvori der sad tre folk og syede. Vi havde medbragt stoffet - han tog mål og på billederne kan I se resultatet.

Emil var godt tilfreds og er klar til fest! 

Så blev der slået "katten af tønden" i Dar

Vi fejrede fastelavn på Nordic School.

I år havde vi fået lavet trætønder, som var væsentlig bedre end de papkasser og plastisk dunke vi har brugt de andre år.

Mathilde var klædt ud som ost med en lille mus i.

Endelig Mafia!

En af de ting der manglede på vores "things - to - do - in - Tanzania" liste var Mafia. En lille ø syd for Zanzibar, som skulle være som Zanzibar var for 30-40 år siden. Samtidig er det også øen, hvor man har mulighed for at snorkle med Whale Sharks (4-5 m lange plankton spisende fisk).

Børnene foran "ankomsthallen" på Mafia

Vi tog på forlænget weekend med Lars Bo, Sofia, Sanne, Per og Karl og skulle bo på Butiama Beach - dejligt sted!!

Emil og Mathilde tilbragte mange timer med en bog i hængekøjen.

Sofia kravler i kokospalme

Første og vigtigste punkt på programmet var at finde og snorkle med Whale Sharks, men ak, som med leoparden i safariparkerne er naturen imod os, når vi definerer et bestemt dyr som mål. Vi brugte to formiddage på at krydse rundt og lede efter whale sharks - men - uden resultat. Heldigvis kan en "findewhalesharkbåd" hurtigt laves om til en "hoppeivandetogbade" båd.

Camilla, Emil, Mathilde og Lars Bo tog på Deep Sea fishing. Lars Bo fangede en Barracuda ca. 5 kg og var kraftigt impliceret i at hive Emil og Mathildes Yellow fin Tuna på hhv. 6 og 10 kg op af vandet.

Der skulle lægges mange kræfter i....

....men ved fælles hjælp fik de den op.

En meget meget stolt Emil!

Meget tung...

Og mor - ja hun tog billeder.

Mikkel, Sofia og Sanne brugte en eftermiddag på dykning i marine parken. Helt Suverænt!! Sofia og Sanne er jo to drevne rotter ud i dykning, mens Mikkel som var med på en badebillet, var heldig og fik tildelt sin helt egen instruktør.

Efter to suveræne dyk og godt mætte af indtryk gik turen tilbage til dykkercentreret i Dhow for sejl - helt vildt stemningsfyldt!

Når vi nu ikke kunne se Whale sharks i første omgang - så bliver vi nok desværre nødt til lige at komme tilbage en anden gang....

Vand kanon

Mathilde og hendes veninde Julie havde fået til opgave at bygge en raket i skolen. Den måtte ikke bruge fossile brændstoffer og skulle helst være lavet af genbrugsmaterialer. Tirsdag formiddag mødtes så hele 5. årgang med et hav af forskellige raketter i alle mulige størrelser og farver. Det var for nogle børn i høj grad blevet et familieprojekt hvor fædrene også havde været igang med at lege.

Mathilde og Julies raket var baseret på lufttryk og de skød 21 meter!

Besøg på en Sisal farm

Så er jeg på vej hjem fra en tur i Tanga som ligger seks timers kørsel fra Dar es Salaam. Denne gang har jeg været afsted i arbejdsmæssig sammenhæng for at deltage i et bestyrelsesmøde for PASS og besøge Mkumbara sisalfarm.

Bestyrelsesmødet blev overstået og så var vi på rundtur på farmen. For en ganmmel spejdernørd som mig var det særligt sjovt at se hvordan de kilometer af sisalreb, som jeg har bundet rundt om rafter bliver til. Kort fortalt ligner det overdimensionerede ananaser hvor man så høster en del af bladene hver 7. måned, og det kan man blive ved med i 10-15 år. Bladene bliver puttet igennem et monstrom af en maskine som piller det yderste lag af og frigør sisal fibrene i bladet. Disse fibre tørres, sorteres og pakkes i baller.

Farmen er på 1700 hektar og ca. 700 hektar er nu plantet til med sisal. Med et lån garanteret af PASS har det været muligt , at tilplante ca. 300 hektar de sidste to år. Mkumbara producerede 400 tons i 2010, 650 tons i 2011 og forventer at nå ca. 1000 tons i 2012. I forhold til at skabe jobs er de gået fra at have ca. 150 ansatte (inklusiv løsarbejdere) til ca. 300! Det er nu dejligt at komme ud af kontoret en gang imellem og mærke at man gør en forskel!

PASS er en kreditgarantifacilitet som hjælper bønder og agrorelaterede virksomheder med at konceptualisere og udvikle forretningsplaner og, hvis nødvendigt garanterer lånene ift. Bankerne.

Det er ikke alting som går som planlagt.....

Ovenpå vores meget vellykkede tur til Mbeya i oktober måned havde vi hen over nytår igen planlagt en rundtur i Tanzania. Denne gang skulle turen gå fra Dar til strandferie på Lazy Lagoon (2 timer nord for Dar) derefter videre nord på til lidt vandring i Pare Mt, hvorefter vi skulle hvile ud to dage på et lodge nær Arusha for så at slutte af med safari i Tarangire NP.

Lazy lagoon + bil problemer: Vi startede ud i god stil på trods af lidt sygedom og havde nogle meget lazy dage ved stranden. Vores videre tur nord på endte dog allerede efter 2-3 timers kørsel, da vores RAV4 ikke ville køre mere "out in the middle of nowhere".... på grusvejen mod byen Msata (vejen blev senere døbt "satans-vejen"). For at gøre en lang historie kort ventede mændene på nogle "fundi" (Swahili ord for håndværker/mekaniker), mens kvinderne kørte alle børnene i sikkerhed i Dar. Til sidst kom alle til Dar også RAV4'eren - og så var vi ligesom tilbage ved start!

Tona lodge -

Pare Mountains: Vi var dog ikke slået ud... og efter en dags planlægning, lån af anden bil (vi sender mange taknemmelige tanker til Mikkels kollega Sanne) og proviantering fortsatte vi vores tur mod nord.



Farmor og farfar på aftentur på hovedgaden i  Mbaga



Pare Mountains er en bjergkæde som ligger syd for Moshi og vi havde på forhånd kun hørt og læst ganske lidt om området. Vores opstigning til bjergbyen Mbaga, hvor Tona lodge lå, var præget af et område som også havde været udsat for store regnskyl, så der var flere omkørsler undervejs pga ødelagte broer og veje. Det sidste stykke var meget stejlt, stenet og mudret og vores 4x4 biler fik lov at arbejde og farmor holdt vejret hele vejen ;-).
  

Vi ankom i regnvejr og blev modtaget af nogle meget venlige mennesker, som hurtig tilberedte en kop te og kaffe - det var lidt koldt, brrrrrr! Lodgen var meget basic, men der var senge til alle og udsigten og stemningen var helt fantastisk.

I løbet af de to dage vi var der, fik vi indsigt i tanzaniansk basic kogekunst og farmor blev inviteret med i køkkenet, hvor der blev lavet mad over åben ild og hvor man ikke brugte køleskab.


Krydsning lige neden for vandfaldet

 Vi var på en vandretur i nærmiljøet, hvor vi så kirken, lægeklinikken, skolen, de lokale farmere, den tidligere ofringsklippe, det lokale hjemmebrænderi, et smukt vandfald og vi nåede også besøg hos den lokale ekspert i traditionel tanzaniansk dans. Vi havde hele tre guider med fra lodgen, som kendte alle på vores vej, og udover deres viden om området gjorde de også at vi ikke på noget tidspunkt følte os anmassende selvom vi vadede gennem folks gårdspladser eller marker.    
Nytår i Tarangire Nationalpark


Vi måtte pænt vente mens elefantfamilien paserede vejen



Vi kørte til Tarangire NP nytårsaften og boede på  luksus lodge i forhold til Pare. Kortfattet, så var der utrolig grønt, utrolig mange elefanter og en utrolig flot udsigt fra lodgen!

Emil syntes elefanterne var lidt for tæt på nogle gange. Som bonusoplysning for eventuelt fremtidige safariturister kan vi oplyse at elefanter godt kan lide at gå ned af grusstier og det kan være nødvendigt at bakke for at give plads. 



Benzintank i Dodoma: Mikkel viser stolt sin mudret bil frem

Da vi skulle hjem til Dar valgte vi at køre syd over mod hovedstaden Dodoma. På papiret er det en langt kortere vej end den normale hvor man kører nordom .... men ak!!. De første 60 km var på super lækker asfalt - de næste 300 km var på l.... grusvej, så det tog måske lidt længere tid end vi havde troet. Farfar var jubeloptimisten der bare syntes at det var spændende at se lidt mere af det rurale Tanzania.

Vi kørte med fuld speed igennem Dodoma, da vi skulle nå videre til byen Morogoro inden det blev mørkt. Det nåede vi ikke.... vi troede der var 160 km, men der var 250 km, så vi prøvede for første gang i vores tid i Tz at køre på landevej i mørke -og det bliver også sidste gang! Der er bare MØRKT og oveni det er der mange der vælger at køre uden lys på bare for at gøre det en lille smule mere spændende =(.

Vi kom frem i levende live og ser tilbage på en fantastisk tur med mange oplevelser!