Endelig Mafia!

En af de ting der manglede på vores "things - to - do - in - Tanzania" liste var Mafia. En lille ø syd for Zanzibar, som skulle være som Zanzibar var for 30-40 år siden. Samtidig er det også øen, hvor man har mulighed for at snorkle med Whale Sharks (4-5 m lange plankton spisende fisk).

Børnene foran "ankomsthallen" på Mafia

Vi tog på forlænget weekend med Lars Bo, Sofia, Sanne, Per og Karl og skulle bo på Butiama Beach - dejligt sted!!

Emil og Mathilde tilbragte mange timer med en bog i hængekøjen.

Sofia kravler i kokospalme

Første og vigtigste punkt på programmet var at finde og snorkle med Whale Sharks, men ak, som med leoparden i safariparkerne er naturen imod os, når vi definerer et bestemt dyr som mål. Vi brugte to formiddage på at krydse rundt og lede efter whale sharks - men - uden resultat. Heldigvis kan en "findewhalesharkbåd" hurtigt laves om til en "hoppeivandetogbade" båd.

Camilla, Emil, Mathilde og Lars Bo tog på Deep Sea fishing. Lars Bo fangede en Barracuda ca. 5 kg og var kraftigt impliceret i at hive Emil og Mathildes Yellow fin Tuna på hhv. 6 og 10 kg op af vandet.

Der skulle lægges mange kræfter i....

....men ved fælles hjælp fik de den op.

En meget meget stolt Emil!

Meget tung...

Og mor - ja hun tog billeder.

Mikkel, Sofia og Sanne brugte en eftermiddag på dykning i marine parken. Helt Suverænt!! Sofia og Sanne er jo to drevne rotter ud i dykning, mens Mikkel som var med på en badebillet, var heldig og fik tildelt sin helt egen instruktør.

Efter to suveræne dyk og godt mætte af indtryk gik turen tilbage til dykkercentreret i Dhow for sejl - helt vildt stemningsfyldt!

Når vi nu ikke kunne se Whale sharks i første omgang - så bliver vi nok desværre nødt til lige at komme tilbage en anden gang....

Vand kanon

Mathilde og hendes veninde Julie havde fået til opgave at bygge en raket i skolen. Den måtte ikke bruge fossile brændstoffer og skulle helst være lavet af genbrugsmaterialer. Tirsdag formiddag mødtes så hele 5. årgang med et hav af forskellige raketter i alle mulige størrelser og farver. Det var for nogle børn i høj grad blevet et familieprojekt hvor fædrene også havde været igang med at lege.

Mathilde og Julies raket var baseret på lufttryk og de skød 21 meter!

Besøg på en Sisal farm

Så er jeg på vej hjem fra en tur i Tanga som ligger seks timers kørsel fra Dar es Salaam. Denne gang har jeg været afsted i arbejdsmæssig sammenhæng for at deltage i et bestyrelsesmøde for PASS og besøge Mkumbara sisalfarm.

Bestyrelsesmødet blev overstået og så var vi på rundtur på farmen. For en ganmmel spejdernørd som mig var det særligt sjovt at se hvordan de kilometer af sisalreb, som jeg har bundet rundt om rafter bliver til. Kort fortalt ligner det overdimensionerede ananaser hvor man så høster en del af bladene hver 7. måned, og det kan man blive ved med i 10-15 år. Bladene bliver puttet igennem et monstrom af en maskine som piller det yderste lag af og frigør sisal fibrene i bladet. Disse fibre tørres, sorteres og pakkes i baller.

Farmen er på 1700 hektar og ca. 700 hektar er nu plantet til med sisal. Med et lån garanteret af PASS har det været muligt , at tilplante ca. 300 hektar de sidste to år. Mkumbara producerede 400 tons i 2010, 650 tons i 2011 og forventer at nå ca. 1000 tons i 2012. I forhold til at skabe jobs er de gået fra at have ca. 150 ansatte (inklusiv løsarbejdere) til ca. 300! Det er nu dejligt at komme ud af kontoret en gang imellem og mærke at man gør en forskel!

PASS er en kreditgarantifacilitet som hjælper bønder og agrorelaterede virksomheder med at konceptualisere og udvikle forretningsplaner og, hvis nødvendigt garanterer lånene ift. Bankerne.

Det er ikke alting som går som planlagt.....

Ovenpå vores meget vellykkede tur til Mbeya i oktober måned havde vi hen over nytår igen planlagt en rundtur i Tanzania. Denne gang skulle turen gå fra Dar til strandferie på Lazy Lagoon (2 timer nord for Dar) derefter videre nord på til lidt vandring i Pare Mt, hvorefter vi skulle hvile ud to dage på et lodge nær Arusha for så at slutte af med safari i Tarangire NP.

Lazy lagoon + bil problemer: Vi startede ud i god stil på trods af lidt sygedom og havde nogle meget lazy dage ved stranden. Vores videre tur nord på endte dog allerede efter 2-3 timers kørsel, da vores RAV4 ikke ville køre mere "out in the middle of nowhere".... på grusvejen mod byen Msata (vejen blev senere døbt "satans-vejen"). For at gøre en lang historie kort ventede mændene på nogle "fundi" (Swahili ord for håndværker/mekaniker), mens kvinderne kørte alle børnene i sikkerhed i Dar. Til sidst kom alle til Dar også RAV4'eren - og så var vi ligesom tilbage ved start!

Tona lodge -

Pare Mountains: Vi var dog ikke slået ud... og efter en dags planlægning, lån af anden bil (vi sender mange taknemmelige tanker til Mikkels kollega Sanne) og proviantering fortsatte vi vores tur mod nord.



Farmor og farfar på aftentur på hovedgaden i  Mbaga



Pare Mountains er en bjergkæde som ligger syd for Moshi og vi havde på forhånd kun hørt og læst ganske lidt om området. Vores opstigning til bjergbyen Mbaga, hvor Tona lodge lå, var præget af et område som også havde været udsat for store regnskyl, så der var flere omkørsler undervejs pga ødelagte broer og veje. Det sidste stykke var meget stejlt, stenet og mudret og vores 4x4 biler fik lov at arbejde og farmor holdt vejret hele vejen ;-).
  

Vi ankom i regnvejr og blev modtaget af nogle meget venlige mennesker, som hurtig tilberedte en kop te og kaffe - det var lidt koldt, brrrrrr! Lodgen var meget basic, men der var senge til alle og udsigten og stemningen var helt fantastisk.

I løbet af de to dage vi var der, fik vi indsigt i tanzaniansk basic kogekunst og farmor blev inviteret med i køkkenet, hvor der blev lavet mad over åben ild og hvor man ikke brugte køleskab.


Krydsning lige neden for vandfaldet

 Vi var på en vandretur i nærmiljøet, hvor vi så kirken, lægeklinikken, skolen, de lokale farmere, den tidligere ofringsklippe, det lokale hjemmebrænderi, et smukt vandfald og vi nåede også besøg hos den lokale ekspert i traditionel tanzaniansk dans. Vi havde hele tre guider med fra lodgen, som kendte alle på vores vej, og udover deres viden om området gjorde de også at vi ikke på noget tidspunkt følte os anmassende selvom vi vadede gennem folks gårdspladser eller marker.    
Nytår i Tarangire Nationalpark


Vi måtte pænt vente mens elefantfamilien paserede vejen



Vi kørte til Tarangire NP nytårsaften og boede på  luksus lodge i forhold til Pare. Kortfattet, så var der utrolig grønt, utrolig mange elefanter og en utrolig flot udsigt fra lodgen!

Emil syntes elefanterne var lidt for tæt på nogle gange. Som bonusoplysning for eventuelt fremtidige safariturister kan vi oplyse at elefanter godt kan lide at gå ned af grusstier og det kan være nødvendigt at bakke for at give plads. 



Benzintank i Dodoma: Mikkel viser stolt sin mudret bil frem

Da vi skulle hjem til Dar valgte vi at køre syd over mod hovedstaden Dodoma. På papiret er det en langt kortere vej end den normale hvor man kører nordom .... men ak!!. De første 60 km var på super lækker asfalt - de næste 300 km var på l.... grusvej, så det tog måske lidt længere tid end vi havde troet. Farfar var jubeloptimisten der bare syntes at det var spændende at se lidt mere af det rurale Tanzania.

Vi kørte med fuld speed igennem Dodoma, da vi skulle nå videre til byen Morogoro inden det blev mørkt. Det nåede vi ikke.... vi troede der var 160 km, men der var 250 km, så vi prøvede for første gang i vores tid i Tz at køre på landevej i mørke -og det bliver også sidste gang! Der er bare MØRKT og oveni det er der mange der vælger at køre uden lys på bare for at gøre det en lille smule mere spændende =(.

Vi kom frem i levende live og ser tilbage på en fantastisk tur med mange oplevelser!



Jul i Dar

Igen i år var vi heldige at have besøg af familien hen over julen idet Mikkels forældre og lillebror med unger kom d. 21. dec.

Dykning: I dagene op til jul regnede det meget, hvilket lagde en dæmper på aktivitetsniveauet idet store dele af Dar lå under vand. Heldigvis brød solen igennem d. 23. dec, så Christian, Victoria og Sebastian kunne få indfriet deres julegave, som var et prøvedyk ved White sands nord for Dar. 

Det var en stor succes, selvom vandet var lidt grumset efter den megen regn. Farmor, Mikkel, Mathilde og Emil deltog også.

Der skulle stige til for at nå de øverste grene

Juleaften: For to år siden købte vi et "juletræ", som vi efter julen plantede ude i haven. I år gravede vi det op igen og slæbte det ind i stuen, hvor det blev pyntet fint. Vores søde gæster havde slæbt masser af gaver med fra Danmark samt en masser julegodter. Så der manglede ikke noget til julemiddagen, som stod på traditionel dansk julemad: And stoppet med svesker, mango og kanel, flæskesteg, brune kartofler, rødkål og selvfølgelig Ris Alamande med kirsebærsovs til dessert. 

  

Familiebillede på Coco Beach

Glædelig jul og godt nytår til alle!

Marius 3 år

Hvis man skal tro på historien om at vejret på fødselsdagen og barnets opførelse hænger sammen, så har Marius været en værre rod og balledemager i år. Dagen i Dar Es Salaam startede med regn og når vi kigger ud så slutter den nok også sådan. (Det er selvfølgelig også svære odds, når man har fødselsdag i regntiden.)

Vejrudsigt for Dar Es Salaam

Vi vidste godt, at vi skulle stå tidligt op, hvis vi skulle vække og synge for Marius her til morgen og det nåede vi da heller ikke, idet Marius vågnede klokken 6. Han fik dog sin fødselsdagssang, men først under morgenmaden, hvor der også blev pakket gaver ud.

Vi har haft en dejlig dag, hvor vi har været i poolen og Marius har rutsjet, hoppet fra vippen og dykket.

I morgen har Marius inviteret hele vuggestuen fra Nordic School til fødselsdag, dvs. 12 børn med forældre og søskende, hvilket betyder at der kommer 40 mennesker til brunch kl 10.

Marius hjælper far med at lave kage til morgendagens fødselsdagsfest

Vi har planlagt badebassin, sandkasse og bål i haven, men hvis vejrudsigten holder, så må vi jo rykke sammen indenfor.


Nu er vi igang med at kreere Othello lagkager fra Morten Heiberg - uhm!

Mbeya tur/retur

Baobab Valley, hvor vi havde vores første overnatning

Nu har vi boet i Tanzania i 2 år og har stadig ikke været mere end en tredjedel inde i landet fra Dar es Salaam, så det blev der lavet om på i efterårsferien. I selskab med Kirstine, Martin, Morfar og Magrethe gik turen hele vejen til Mbeya, som ligger ved grænsen til Zambia.

På vejen til Mbeya stoppede vi to dage i Ruaha National Park. Ruaha er Tanzanias anden største park og meget lidt besøgt, hvilket er underligt i betragtning af hvor fed den er. Hvor Serengeti er kendt for sine endeløse vidder, er Ruaha, vild, kuperet og uvejsom.


udsigt fra verandaen



Vi kom midt i den tørreste tid, hvor floden igennem parken er stort set tørret ud og dyrene søger ned til de få lommer af vand der er tilbage. Vores camp lå lige ned til et af disse vandhuller og der var en jævn strøm af giraffer, elefanter, impalaer osv.., der kiggede forbi og det var fascinerende at sidde og følge med fra verandaen. En nat vågnede vi ved dyrelyde lige uden for vores hytte. Det viste sig at være en elefant, der stod og spiste af en busk lige ved vores toiletvindue (et myggenet) – det føltes meget tæt på!

Næste stop på vejen var i det sydlige højland i Mufindi. I Mufindi er hovedafgrøden te og det er fantastisk smukt landskab at køre igennem te marker, der er meget klart grønne, hvilket er en dimentral modsætning til det støvede Ruaha vi kom fra. Der var grantræer og da vi kom frem til lodgen var der total tyrolerstemning – det eneste der manglede var Heidi med fletninger, der kom rendende op over engen. Det er ikke til at tro, at det var Tanzania! Grønne frodige enge med sortbroget malkekvæg dominerer landskabet og storslået er et rigtigt ord at bruge i denne sammenhæng.

I Mufindi var der alle muligheder for aktiv ferie – mountain bikes, fiskeri, hesteridning, tennis, badminton, osv…


Mathilde var ude to gange på hest - anden gang i galop - mer mer mer!!!





Der var 17 hundehvalpe - stort hit hos os alle - men især Marius.

Vi kørte videre fra Mufindi ad støvede grusveje og nåede hovedvejen, som førte os videre til Mbeya by, hvor vi skulle overnatte på Utengule Coffeefarm. Efter en dags afslapning, med pool, tennis og squash, skulle "Mbeya Peak" bestiges. "Mbeya peak" er 2890 m over havet og vi startede vores opstigning fra ca. 1400 m højde.

Stejlt og opad!!

Vi må indrømme, at det var f.... hårdt. En af grundene (ud over at vi ikke er 19 længere og at vi er fede og ude af form) er at stierne går meget mere lige op og dermed er langt stejlere, end når man vandrer i Sverige eller Schweiz.

Vi klarede det alle sammen til toppen!

Ronny Ræs og Lynet McQueen gennemførte turen til toppen limet til Marius hænder

Op kom alle mand, men vi må erkende, at der også var langt ned. Morfars lykkelige ansigtsudtryk, da vi var vel nede og tjeneren knappede en kold pilsner op, kan ikke beskrives.

Efter tre dejlige dage på Utengule gik turen hjemad mod Dar es Salaam. Vi gjorde holdt på ca. halvvejen på Kizolanza Old farm. Dejligt sted med rigtig god mad lavet af friske råvarer. Vi boede i et superhyggeligt gammelt hus, som desværre lå lige op til ko og gedestaldene. Det synes Marius var spændende, men ulempen var et uforholdsmæssigt stort antal fluer. Vi fik gået en tur ned til en "svensk skovsø", som vi jo lige måtte bade i.

Det var en anelse koldt... brrrrrr!

Efter 10 dage og ca. 2500 km nåede vi tilbage til Dar es Salaam. Dejlig tur! Godt selskab - tak for det!