lørdag den 7. januar 2012

Jul i Dar

Igen i år var vi heldige at have besøg af familien hen over julen idet Mikkels forældre og lillebror med unger kom d. 21. dec.

Dykning: I dagene op til jul regnede det meget, hvilket lagde en dæmper på aktivitetsniveauet idet store dele af Dar lå under vand. Heldigvis brød solen igennem d. 23. dec, så Christian, Victoria og Sebastian kunne få indfriet deres julegave, som var et prøvedyk ved White sands nord for Dar. 
Det var en stor succes, selvom vandet var lidt grumset efter den megen regn. Farmor, Mikkel, Mathilde og Emil deltog også.

Der skulle stige til for at nå de øverste grene
Juleaften: For to år siden købte vi et "juletræ", som vi efter julen plantede ude i haven. I år gravede vi det op igen og slæbte det ind i stuen, hvor det blev pyntet fint. Vores søde gæster havde slæbt masser af gaver med fra Danmark samt en masser julegodter. Så der manglede ikke noget til julemiddagen, som stod på traditionel dansk julemad: And stoppet med svesker, mango og kanel, flæskesteg, brune kartofler, rødkål og selvfølgelig Ris Alamande med kirsebærsovs til dessert. 

  


Familiebillede på Coco Beach


Glædelig jul og godt nytår til alle!

1 kommentar:

  1. I ønskes også godt nytår fra os alle her på Cedervangen 13. En god jul ser det i hvert fald ud til at I har haft. Rigtig flot og anderledes juletræ - vildt højt!
    Allerød står også under vand, og solen er sjældent på visit. Så I må nyde jeres strand/dykkerture;-)
    En særlig nytårshilsen fra Tobias til Emil!

    SvarSlet