onsdag den 30. december 2009
fredag den 25. december 2009
Jul i Dar Es Salaam
Så kom farmor, farfar, onkel Christian, fætter Sebastian og kusine Victoria endelig til Tanzania. Programmet stod på besøg i Dar es Salaam, safari i Selous game park, juleaften og tur til Zanzibar.
Den første uge blev tilbragt i Dar Es Salaam, hvor Victoria var med Mathilde i skole (det var svært at tale engelsk) og farmor var på et bredt udvalg af forskellige markeder (formanden for butikkerne udtaler at omsætning for juleshoppingen i Dar var rigtig god i år). Farfar fungerede som IT-helpdesk, men nåede dog en tur til stranden på Bongoyo med Christian og ungerne. Mikkel var på arbejde og Camilla fulgte strømmen og viste byen frem.
Fra den 18-22 December var vi en tur i Selous Nationalpark. Med sine 55000 km2 er den arealmæssigt et stykke større end Danmark. Her nåede vi et par klassiske safrai drives, hvor vi fik set løver, elefanter, giraffer, vortesvin, flodheste, krokodiller og meget andet. Vi fandt en løvefamilie og blev kørt meget tæt på (ca. 3 meter). Her sad vi så i åben jeep med slukket motor og blev tilbudt drikkevarer....
Vi nåede også på bådsafari. Mathilde var overbevist om at båden ville synke og at vi ville blive spist af krokodiller, men da et hold turister f'ør os kom hjem i hel tilstand lod hun sig overtale. Turens højdepunkt var da bådens skipper blev snydt af strømmen og drev for tæt på en
gruppe flodheste hvilket resulterede i at en flodhest dykkede op og ramte bunden af båden.
En anden spændende ting vi nåede var walking safari. Her blev vi udstyret med to bevæbnede rangers som eksorterede os på en tre timers gåtur. Spændende at gå forbi et budskads, når man ved at der kan ligge en løve derinde og vente.... Nå m
en vi må erkende at vi larmer og lugter for meget så vi fik kun set dyrene på afstand. Men vi så mange dyrespor og lorte.
Nu sidder vi så og slapper af efter en rigtig hyggelig juleaften med And, brune kartofler, risalamande og konfekt i rå mængder. Juletræet (en stuegran) blev så godt som det kunne, meen et dansk juletræ bliver det aldrig. Farfar udtaler at det er første gang at han har holdt jul i skjorte (uden på bukserne) og bare tæer.
Nu slappes der af før vi skal videre til Zanzibar (hardship).
VI ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!
søndag den 6. december 2009
Emil fortæller om sin tur til Mikumi

Jeg har været i Mikumi National Park med min klasse i fire dage. Det var meget sjovt. Jeg så giraffer, impalaer, bøfler, elefanter, gribe og meget mere.
Men det var ikke den eneste som vi så den første dag, vi så også en elefant, der var meget tæt på (omkring en meter). På hele turen så vi ikke nogle løver :-( Men vi så en hyæne der løb rundt om sig selv.
Marahaka Village
Jeg sov i banda (hytte) sammen med Mads, Manuel og Tristan. Foran vores banda var der en meget stor bøffel, der stod og spiste græs. Som I kan se på et af billederne var der to bøfler, men det var på en af turerne ud i parken.
Men det var ikke den eneste som vi så den første dag, vi så også en elefant, der var meget tæt på (omkring en meter). På hele turen så vi ikke nogle løver :-( Men vi så en hyæne der løb rundt om sig selv.Marahaka Village
Vi var også på besøg i en skole med kun afrikanske børn og de syntes det var lidt underligt at se hvide børn. Men vi legede da meget godt samme! Vi så også der klasselokale, de er 45 børn i klassen. Det var sindssygt mange børn syntes vi, men vi er også kun 19 i vores klasse. Vi prøvede at lave ugali og det smagte faktisk rigtig godt :
-)
-)Udzungwa vandfald
En af dagene skulle vi ud til nogle vandfald de var helt vild flotte. Vi skulle gå meget langt op ad og det var ikke så sjovt. Men da vi endelig kom der op måtte vi svømme for foden af dem. Det var meget sjovt og jeg lavede min egen rutsjebane, men den var ikke særlig stor i forhold til vandfaldet. Vandfaldet var enormt stort - det er utroligt så høje vandfald kan blive.
torsdag den 26. november 2009
Lazy Lagoon

I weekenden var vi et smut på Lazy Lagoon. 1 times kørsel nord for Dar Es Salaam, bliver man samlet op af en lille båd og sejlet ud til en lille ø. Vi kørte afsted lørdag morgen og spiste frokost i restauranten. Så stod den ellers bare på snorkling, badning, afslapning, spisning, ingenting - kort sagt - hardship!!!
Vi lader billederne tale!!!

Det er godt nok et dejligt lille sted, men vi var nu ikke så heldige om natten. Mathilde og Emil fik rigtig mange myggestik og der var en hund der jagede bushpigs uden foran vores hytte - såå et lille minus får de.
Fodbold på "Valhalla"

Hver torsdag aften er der fodbold for børn i "Valhalla" (som er en tidligere nordisk compound - en slags indhegnet villakvarter). Som I kan se på billederne er det ikke nogen græsbane. Banen er dækket af rødt jord/grus og den er MEGET støvet, hvilket betyder at man bliver MEGET beskidt! Men det er alligevel sjovt at spille der.
På billedet kan I se nogle af vores danske venner. Fra venstre er det Oliver, Anton, Mads også Emil og Mathilde. Emil går i klasse med Mads og i parallelklasse med Anton. Oliver er Mads' lillebror.
Camilla spiller på banen om onsdagen sammen med "the mamas".
torsdag den 12. november 2009
Marius 1 år
Så oprandt dagen endelig hvor Marius blev 1 år! Og han må virkelig have været spændt for han vågenede allerede kl. 4.50 og nægtede at sove mere.Men som billedet måske antyder var Marius en smule betuttet ved al oppytningen, gaver og sang - det var selvfølgelig
også meget tideligt!
også meget tideligt! Der var heldigvis to meget hjælpsomme storesøskende, som gerne ville hjælpe med at flå papiret af gaverne.
Marius siger mange tak for de dejlige gaver fra bedsteforældrene. Forældrene glæder sig over at det er muligt at tage batterierne ud af "lege-telefonen" - Tak!
Marius har haft en dejlig dag og ser forhåbentlig gennem fingre med at hans onde mor tog ham med til lægen for at blive vaccineret....
Han vejer nu 7380 g, hvilket måske ikke synes af meget, men han har taget 300 g på på en måned, så forældrene er godt tilfredse.
Til lykke til farmor, som også har fødselsdag i dag -HURRA!
lørdag den 24. oktober 2009
Safari

Så lykkedes det os endeligt at komme af sted på safari. Blot 4-5 timer fra Dar Es Salaam ligger der en dejlig lille (3000 Km2) nationalpark som hedder Mikumi. Hovedvejen går simpelthen lige igennem parken så vi kørte 30 km i nationalparken før vi kom til vores lejr. Allerede der vrimlede det med dyr – elefanter, impalaer, bavianer, giraffer osv…

I Vuma Hills Safari Lodge blev vi installeret i en luksus udgave af et telt, som indeholdt to senge, skrivebord, bad og WC (træk og slip).
Næste morgen tog Mikkel, Mathilde og Emil af sted på morgensafari kl. 6.30. Det er jo tidligt for nogle, meen Marius mener jo at dagen starter ca. 4.45 såå kl. 6.30 - der har vi været i gang længe….
Camilla og Marius blev hjemme og hyggede. Det kunne jo have været dejligt at komme af sted alle sammen, men Marius vil næppe sætte stor pris på tre timer i bil, og derudover gjorde vores guide opmærksom på, at løverne kan opfatte børnegråd som en antilope i nød og kan derfor fatte en helt anderledes interesse for bilerne – sååå marius blev hjemme.
Camilla og Marius blev hjemme og hyggede. Det kunne jo have været dejligt at komme af sted alle sammen, men Marius vil næppe sætte stor pris på tre timer i bil, og derudover gjorde vores guide opmærksom på, at løverne kan opfatte børnegråd som en antilope i nød og kan derfor fatte en helt anderledes interesse for bilerne – sååå marius blev hjemme.

Nå men af sted kom vi med vores guide Haman. Det var en stor oplevelse. Masser af dyr over det hele og vi blev ganske skrappe til at spotte dem på lang afstand. Vi så Elefanter, Gnuer, Zebraer, Giraffer, Vortesvin, foldheste, Impalaer, Bushbucks, Guneafowls, Ørne, Gribbe, Bøfler, Løver og sikkert nogle flere vi har glemt. Mathildes bedste dyr var Vortesvinet og zebraen - Emils bedste var løven!
Ved et vandhul så vi resterne af en babyelefant der var blevet fanget af løverne aftenen i forvejen, og henne under et træ lå der to løver. Vi kørte nærmere indtil et vist punkt hvor mama løve rejste sig og gik hen imod os – vi var tydeligvis kommet tæt nok på!!! Fascinerende dyr!
Om eftermiddagen var Camilla, Emil og Mathilde af sted mens Mikkel og Marius hyggede hjemme.
Om eftermiddagen var Camilla, Emil og Mathilde af sted mens Mikkel og Marius hyggede hjemme.
På vejen hjem havnede vi i en bilkø på vej ind i Dar og stemningen blev lidt anspændt i bilen i takt med at tissetrangen meldte sig!! Nå, men hjem kom vi til et nyt billedblad - dejligt!!!

Abonner på:
Opslag (Atom)







