lørdag den 12. november 2011

Marius 3 år

Hvis man skal tro på historien om at vejret på fødselsdagen og barnets opførelse hænger sammen, så har Marius været en værre rod og balledemager i år. Dagen i Dar Es Salaam startede med regn og når vi kigger ud så slutter den nok også sådan. (Det er selvfølgelig også svære odds, når man har fødselsdag i regntiden.)

Vejrudsigt for Dar Es Salaam
Vi vidste godt, at vi skulle stå tidligt op, hvis vi skulle vække og synge for Marius her til morgen og det nåede vi da heller ikke, idet Marius vågnede klokken 6. Han fik dog sin fødselsdagssang, men først under morgenmaden, hvor der også blev pakket gaver ud.

Vi har haft en dejlig dag, hvor vi har været i poolen og Marius har rutsjet, hoppet fra vippen og dykket.

I morgen har Marius inviteret hele vuggestuen fra Nordic School til fødselsdag, dvs. 12 børn med forældre og søskende, hvilket betyder at der kommer 40 mennesker til brunch kl 10.


Marius hjælper far med at lave kage til morgendagens fødselsdagsfest

Vi har planlagt badebassin, sandkasse og bål i haven, men hvis vejrudsigten holder, så må vi jo rykke sammen indenfor.


Nu er vi igang med at kreere Othello lagkager fra Morten Heiberg - uhm!

1 kommentar:

  1. Hej til jer alle fra mig og Tobias. Og TILLYKKE til Marius. Det lyder lækkert med Othellokager - Tobias er netop ved at bikse en sirupstærte sammen - Harry Potter style...
    God fødselsdagskomsammen i morgen.

    PS Vejret i Allerød har været SMUKT efter dagevis af gråt i gråt. Så hils Marius og sig det er vores vejr der gælder!!

    SvarSlet