I påsken kørte vi endnu engang til Usambara Mountains og selvom det er regntid i øjeblikket og vejret er en lille smule køligere i Dar, er det nu dejligt forfriskende at komme op i den kølige bjergluft. På turen var også familien Kammersgaard/Bækgaard samt Kirstine og hendes søn Martin med, som er på alder med Marius.
Vores anden guide Raymond, Marius og Mikkel |
Den første dag gik vi til en regnskov "Mazumbai" i regnvejr den første times tid. Men alt i alt var vi på trods af at det er regntid, overvejende heldige med vejret. På førstedagen gik vi ca. 12km og Marius insisterede på at gå langt størstedelen selv. Det er jo dejligt - men hurtigt går det ikke.
"Svensk fyrskov" |
Det var vores guide, som havde organiseret overnatningssteder, hvilket betød at vi overnattede steder vi nok ikke selv lige ville have fundet. Vi overnattede hos nogle katolske nonner i fantastiske naturomgivelser og i landsbyen Mtae boede vi på byens bedste guesthouse.... (det siger måske ikke så meget) - men det var da rimelig rent.
Næste dag kørte vi til Mambo view lodge som ligger helt fantastisk på en top men lodrette klippesider. Her var vi på en strabadserende tur ned til nogle grotter - ikke ret lang tur men mange højdemeter! For at komme det sidste stykke ind til grotterne skulle man finde det indre eventyrgen frem og uden at nævne navne blev der på et tidspunkt udtalt "er det nu en god idé?". Men ind i grotterne kom vi!
Det var svært for Mikkel at komme igennem med hans bredde skuldre |
Det samlede hold |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar